Inden insemination
Som én af de få fertilitetsklinikker udbyder Sellmer Klinik at få lavet en follikelscanning. Dette kan være godt, hvis LH-testen bliver ved med at være negativ eller hvis der på anden måde er tvivl om LH-testens aflæsning.
Efter scanningen vil vi være sikre på, at der er en follikel i den aktuelle cyklus. LH-testningen kan fortsætte til den bliver positiv, hvorefter der kan insemineres.
Tryghedsscanning / Hjerteflimmer
Mange vil gerne have graviditeten bekræftet tidligt i forløbet. Derfor tilbyder vi en tryghedsscanning fra uge 7+0. Gennem denne scanning kan du se det lille fosters hjerteslag.
Vær opmærksom på, at der er risiko for, at vi ikke kan se fosteret. I så fald er du altid velkommen til at vende tilbage en uge senere. Alternativt henviser vi til egen læge eller fødselslægen for nærmere undersøgelse.