Du kan vælge mellem 2 donorkategorier: en donor uden ID-release (uden profil) og en donor med ID-release (med profil). Alle donorer er fra SellmerDiers Sædbank.
Donor uden ID-release, uden profil
Her får du basisoplysninger om donor:
- Øjenfarve
- Hårfarve
- Højde
- Vægt
- Blodtype
- Beskæftigelse
Ved valg af en donor uden ID-release vil det aldrig være muligt at få oplysninger om donors identitet.
Donor med ID-release, med profil
Her får du en donorprofil, som består af 8-15 siders personlige oplysninger om donor udover basisoplysningerne. Oplysningerne omhandler bl.a.
- Donors baggrund
- Uddannelse
- Familiemæssige forhold
- Interesser, hobbies
- Personlighed
- Detaljerede oplysninger om udseende, ansigtstræk og kropsbygning
- Personalevurdering, fotos af donor fra hans barndom
- En håndskreven hilsen m.v
Ved valg af en åben donor vil sædbanken, når donorbarnet er fyldt 18 år og kun efter donorbarnets anmodning, være behjælpelig med at etablere/formidle kontakt mellem donorbarnet og donor. Dette kan f.eks. ske ved, at klinikken udleverer donors identitet i form af navn, fødselsdato og senest kendte adresse til donorbarnet, hvorefter donorbarnet selv tager kontakt.