Svar:
Ja, det er ikke noget problem, det er nemlig de regler, der gælder i det land, hvor behandlingen finder sted, som gælder.
Svar:
De fleste inseminationer i en 28-dages cyklus laver vi omkring dag 13, men det er helt normalt at have ægløsning både på 11. dagen og 15. dagen. Man siger, at perioden fra lutealfasen til menstruation minimum skal være 12 dage, for at ægget har tid nok til at sætte sig fast.
Svar:
Ja- kvinden skal selvfølgelig være fyldt 18 år. Hvis hun ikke er meget ældre den det, er det vores læge, der vurderer årsagerne for at kunne tillade eller afvise behandlingstilbuddet. Ingen kvinder, der er 46 år eller ældre, må fertilitetsbehandles i Danmark. Der gøres ingen undtagelser for denne regel.
Svar:
Nej – donoren får ingen oplysninger om de kvinder, der behandles med hans donorsæd og heller ikke, hvem der bliver gravid. Sædbanken og klinikken informerer ham heller ikke om donorbarnets oplysninger.
Det er udelukkende et donorbarn af en ID-release donor, der kan kontakte sædbanken og få donorens kontaktoplysninger, når donorbarnet er fyldt 18 år.
Svar:
ROPA-metoden er ikke tilladt i Danmark. Det er kun medicinske årsager, der kan begrunde brug af ægcelle-donation mellem partnere.
Svar:
Nej, det gør ikke ondt, men det kan selvfølgelig være forbundet med et vist ubehag. Vi bruger et spekulum til at finde livmodermunden. Selvom det ikke er koldt og vi bruger det mindste, så kan det være ubehageligt. Selve inseminationen kan de fleste ikke mærke.
Efter inseminationen kan der forekomme lette smerter svarende til milde menstruationssmerter samt en lille blødning.
Svar:
Det kan du efter tre måneder.
Hvis du insemineres før denne periode er afsluttet, er der risiko for, at dit barn får svære misdannelser.
Svar:
Du skal som minimum vente to dage efter inseminationen med at gå i svømmehal og badekar. På denne måde minimeres infektionsrisikoen.
Svar:
Du kan teste 14 dage efter inseminationen eller den dag, din menstruation udebliver.
Svar:
Nogle kvinder mærker ikke, at de er gravide, mens andre meget tidligt har symptomer. Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man mærker, men de mest almindelige er brystspændinger, murren i underlivet, brunligt udflåd og hyppig vandladning.
Mange kvinder mærker disse symptomer efter insemination, også selv om de ikke er blevet gravide.
Svar:
Hos nogle kvinder finder man livmoderslimhinden i bughulen uden for selve livmoderen. Den kan sidde i æggestokkene, på æggelederen og på tarmen. Det hyppigste symptom er kraftige underlivssmerter lige op til menstruationen. Endometriose kan også give blodfyldte cyster i æggestokkene.
Man finder endometriose hyppigere hos barnløse kvinder end hos kvinder, der har født. Man ved ikke med sikkerhed, om endometriose er årsagen til barnløshed hos disse kvinder.
Svar:
Forkortelsen står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom. For at opfylde kriterierne for PCOS skal 2 ud af følgende 3 fund være til stede:
Kvinden har lange intervaller mellem menstruationerne (over 35 dage)
På ultrascan er der mere end 10 små æg blærer i æggestokken pr. ultrascanbillede
Kvinden har akne og øget behåring eller forhøjet mandligt kønshormon i blodet
Kvinder med PCOS har problemer med ægløsningen. Ofte er de også overvægtige. Vægttab og kostændring kan ofte løse problemet. Alternativt må man stimulere æggestokkene med hormon, så der modnes et æg hver måned.
Svar:
Man har vedtaget ved lov, at man ikke må fryse/sælge æg i Danmark. Vi har lov at lave ”Social freezing” (nedfrysning af ubefrugtede æg) men kun hvor kvinden inden for 5 år bruger sine egne æg.
Svar:
Hormonbehandling understøtter din egen hormonproduktion, og øger dine graviditetschancer en anelse. I udgangspunktet anbefaler vi ikke hormonstimulation til sunde og raske kvinder, idet hormonbehandling kan være forbundet med bivirkninger. Den væsentligste bivirkning er risikoen for tvillingegraviditet, som er forbundet med risici for både mor og børn.
Herudover er der større risiko for cystedannelse, overproduktion af follikler (æg-blærer), samt dét ubehag, nogle kvinder oplever ved medicinen.
Svar:
Vi har haft den samme succesrate for de kvinder, der scannes og de, som tester med ægløsningstest. Derfor er det helt op til dig, om du vælger den éne eller den anden metode.
Men er der nogle problemer med at teste for ægløsningen, er det dog altid en god ide at scanne.
Svar:
Testen er følsom for, hvor koncentreret din urin er. Hvis du tager den med den første morgenurin, kan den vise udslag for tidligt.
Svar:
Det er ikke noget problem for os at afholde samtalerne online eller over telefonen. Ved en konsultation inden en behandling med hormonstimulering er det dog vigtigt, at den kan finde sted som et Skype-møde med billede eller et FaceTime-opkald med billede.
Svar:
Ja, det må du gerne. Begge donortyper er tilladte i Danmark, og det er behandlingslandets regler, der gælder.
Svar:
Din eksmand er juridisk set stadigvæk din mand. Han skal derfor underskrive et samtykkedokument, hvor han erklærer sig enig i at ville registreres som værende juridisk og økonomisk ansvarlig forælder for barnet. Der gøres ingen undtagelser for denne regel.
Svar:
Du skal stoppe brugen af Progesteron. Menstruationen vil oftest indtræde et par dage senere.
Svar:
Alle blødninger i graviditeten burde undersøges af en læge, men ofte er det bare en svag blødning fra livmoderhalsens sarte slimhinde.
Svar:
Det er ikke i alle tilfælde, en cyklus behøver at blive aflyst på grund af en cyste. Hvis cysten dog hindrer ægdannelse på æggestokken eller passagen i æggelederen (ved insemination), vælger man nogle gange at aflyse en behandling.
Svar:
De fleste inseminationer i en 28-dages cyklus laver vi omkring dag 13, men det er helt normalt at have ægløsning både på 11. dagen og 15. dagen. Man siger, at perioden fra lutealfasen til menstruation minimum skal være 12 dage, for at ægget har tid nok til at sætte sig fast.
Svar:
Det kan du udelukkende af medicinske årsager. Det er ikke tilladt i Danmark at vælge barnets køn af andre årsager og denne udvælgelse kan kun finde sted på 3 af vores offentlige klinikker i Danmark.
