Valg af ægdonor

Det er helt specielt følsomt at vælge sin ægdonor, og vi er her for at hjælpe og
støtte dig hele vejen. Først når du er tryg og har godkendt din kommende
ægdonor, starter vi processen med ægdonationen til dig.

Kontakt os i dag

Hvilken ægdonor skal jeg vælge

Når man vælger en ægdonor er det oplagt at ønske en donor, som ligner en selv.
Derfor har du på Sellmer Klinik mulighed for at opstille krav eller kriterier til din donor, og vi vil – om muligt – kun foreslå donorer til dig, som opfylder dine krav.
Eksempler på kriterier, du kan ønske opfyldt, er hårfarve, øjenfarve, højde og etnisk ophav.
Det kan også være, at du har andre mere specielle ønsker til din donor, men det er vigtigt at huske, at hvis man har mange og meget specifikke krav, kan det påvirke ventetiden til vi har en ægdonor til dig.
Du skal også vælge om du vil have en ID release ægdonor eller en NO ID release ægdonor.

NO ID release ægdonor

Når du vælger en NO ID release ægdonor, vil det aldrig være muligt at få oplysninger om ægdonorens identitet.

Barnet kan ikke etablere kontakt til donoren, når det er fyldt 18 år.

Du har adgang til basisoplysninger som øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, blodtype og beskæftigelse.

 

ID release ægdonor

Når du vælger en ID release ægdonor, er der ud over basisoplysningerne mulighed for, at dit barn, når det fylder 18 år, får kontakt til donoren. Barnet vil således have mulighed for at få stillet en eventuel nysgerrighed omkring sin biologiske baggrund på ægdonorens side.

ID release ægdonoren har underskrevet en kontrakt med klinikken, hvor hun forpligter sig til at være tilgængelig med sine ID-oplysninger og for kontakt med barnet, når det er 18 år. Kontakten etableres af klinikken.

Hvorfor vælge Sellmer Klinik til din behandling?