IVF-konsultation

Den indledende konsultation inden en IVF-behandling foregår på klinikken eller alternativt som et videoopkald. Vores læge eller sygeplejerske og du / I taler om dit / jeres udgangspunkt, stimuleringen og behandlingsforløbet.

Kontakt os i dag

IVF-behandling.

Inden du kan påbegynde din IVF-behandling her hos os, har du en IVF-samtale med vores læge eller sygeplejerske.

Til samtalen afklarer vi dine ønsker og forventninger til os og samler netop de oplysninger, som er med til at tilpasse behandlingen til dine behov.

I den forbindelse taler vi om de tests, som vi anbefaler dig at få taget inden vi starter behandlingen op, og om fremgangsmåden under behandlingen. Du er her mere end velkommen til at stille alle de spørgsmål, du måtte have. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og forberedt på selve processen. Vi vil også komme ind på, hvad du selv kan gøre for at optimere dine chancer for graviditet. Under samtalen vil vi fortælle dig, hvordan du opnår de bedste resultater.

Derudover kommer vi ind på, hvilke ønsker du har til sæddonoren, hvis der er brug for én: Skal det være en NO ID release eller en ID release donor?

Hvilke kriterier er udslagsgivende for dig? Du får mulighed for at fortælle om dine overvejelser, og vi vil rådgive og vejlede dig til at træffe dét valg, der er det rigtige for dig.

Det samme drøfter vi, hvis der er behov for en ægdonor.

Du er meget velkommen til at tage en ven / veninde / et familiemedlem med til samtalen, fire ører hører ofte bedre end to.

Der er også en del single-kvinder, der endnu ikke har fortalt omgivelserne om at ville gå denne vej, og vi ved, at det kan være svært ikke at have nogen at dele sine tanker med.

Derfor er vi der gerne for dig ved at støtte, lytte og vejlede under den afklarende samtale. Vi kan afholde samtalen her i klinikken eller over telefonen / Teams.

Hvorfor vælge Sellmer Klinik til din behandling?