Covid-19

Covid 19,  vaccinen og fertilitetsbehandling

(tal) = kildehenvisning

Siden pandemien begyndte, er mange kvinder blevet gravide, og det lader ikke til, at Covid 19 påvirker selve graviditeten eller fosteret (1). En kvinde, der smittes sent i graviditeten, risikerer dog at have et længerevarende sygdomsforløb end en kvinde, der ikke er gravid.

Medfører Covid 19-vaccination øget risiko for infertilitet, spontan abort, dødfødsel eller medfødte misdannelser?

De godkendte Covid 19-vacciner indeholder ikke levende virus. Det er meget lidt sandsynligt, at vaccinen kan medføre f. eks. infertilitet, spontan abort i første eller andet trimester, dødfødsel eller medfødte misdannelser. Der findes dog aktuelt ikke kliniske studier med en tilstrækkelig mængde data til at belyse dette (2).

Må jeg vaccineres, selvom jeg er i gang med en fertilitetsbehandling?

Du må godt vaccineres under fertilitetsbehandlingen, men der skal gå 21 til 28 dage imellem første og anden vaccine. Hvis du bliver gravid inden den anden er givet, må du gennemføre graviditeten før du kan modtage den anden vaccine (3). Der skulle gerne gå et par dage imellem vaccinationstidspunkt og fertilitetsbehandlingen (4).

Må jeg vaccineres, selvom jeg er gravid?

Gravide kvinder bør ikke vaccineres ifølge Statens Serum Institut (SSI), da man ikke har testet vaccinen på gravide kvinder (1). I USA anbefaler American Society for Reproductive Medicine (ASRM), at alle skal vaccineres, også kvinder, der planlægger graviditet, og nygravide kvinder (5). Det europæiske fertilitetsselskab ESHRE har endnu ikke udtalt sig om vaccination og fertilitetsbehandling.

Kilder:

1 – https://academic.oup.com/humrep/advance-article/doi/10.1093/humrep/deaa284/5913391
2 – https://www.sst.dk/da/corona/Vaccination%20mod%20COVID-19/Om%20COVID-19%20vaccination
3 – https://covid19.ssi.dk/vaccination/sporgsmaal-og-svar
4 – COVID 19 vaccination and assisted reproduction_12012021.pdf
5 – https://www.asrm.org/globalassets/asrm/asrm-content/news-and-publications/covid-19/covidtaskforceupdate11.pdf

Vi passer fortsat på hinanden

På grund af restriktionerne under pandemien vil vi gerne bede dig / jer om at annoncere jeres besøg i klinikken, da vi ikke hver dag er at træffe mellem kl 9 og kl 16.

Der er håndsprit i venteværelset, og vi henstiller til at alle vasker og / eller spritter hænder.

Undlad at tage pårørende med, som ikke har en direkte funktion ved besøget, da vi bestræber os på at booke, så der kun er én patient ad gangen i klinikken.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan behandle dig, hvis du har symptomer på COVID-19.

Der foretages ved indrejse en stikprøvekontrol af negative Covid 19-testresultater ved den danske grænse eller i Københavns Lufthavn. PCR-testen må ikke være ældre end 24 timer.

Informér dig venligst om, hvilke corona-relaterede betingelser der gælder for dig, når du krydser grænsen eller ved indrejse til København.

Du har brug for et rejsedokument, som vi udstiller til dig, når du kender datoen for din indrejse.

Kram fra os alle her på Sellmer Klinik.

Sidst opdateret den 02.02.2021