Ægdonor

Heteroseksuelle og lesbiske par samt single-kvinder er velkomne til at modtage en behandling i vores klinik, der giver dem mulighed for at få et sundt barn og skabe en familie.

Ægdonation er endelig blevet en mulighed her hos os i Danmark.

Der kan være brug for at anvende donoræg, når den behandlede kvindes egne æg ikke har en kvalitet, der sikrer, at de kan udvikle sig til en graviditet. Sygdomsforløb med kemo- eller strålebehandling, for tidlig overgangsalder, manglende æggestokke eller tidligere mislykkede IVF / ICSI forsøg med egne æg kan være baggrunden for, at ægdonation er vejen frem.

Ægdonation kan først komme i betragtning, når alle andre muligheder er udelukkede eller kvinden er ældre end 42 år. Behandlingen skal dog senest være påbegyndt, når du er 45 år, da kvinder i Danmark kun må fertilitetsbehandles, indtil de fylder 46 år.

Vi rådgiver dig rigtig gerne om dine muligheder, når vi fører den forberedende samtale med dig, men du er også altid velkommen til at sende os en e-mail med grundlæggende spørgsmål eller til at ringe.